Find os på

« Tilbage

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

ØLGOD: På sin valgturné rundt i valgkredsen besøgte folketingskandidat Hans Chr. Thoning (V) torsdag virksomheden lpm production a/s i Ølgod. Her blev han af direktør Kurt Andersen opdateret på branchens og områdets øjeblikkelige situation. Vi talte om de aktuelle og fremtidige udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, fortæller Kurt Andersen, der opfordrer både politikere og industrien til at tage ansvar og sikre, at der bliver uddannet det nødvendige antal medarbejder med de rette kompetencer. Det er simpelthen en falliterklæring, at der står 10.000 unge, der ikke kan få en praktikplads. Kurt Andersen kom med et forslag til en løsning. Man kan enten deltage ved at ansætte lærlinge eller ved at betale, hvis man ikke har lærling. Hans Chr. Thoning tog forslaget med sig hjem.