Find os på

« Tilbage

Trippel-A og recertificering på plads

lpm production a/s har været Iso 9001-certificeret siden 2009 og Iso 14001-certificeret siden 2012.

Iso 9001-kvalitetsledelsessystemet er opnået, fordi man har dokumenteret, hvordan virksomheder skaber overblik over arbejds- og forretningsgange, mens Iso 14001-certifikatet gives til virksomheder som et bevis på virksomhedens miljøindsats over for miljømyndigheder og kunder, samt som dokumentation for prioritering af løbende forbedringer af miljøforhold.

Re-certificeringerne er sket samtidigt med at virksomheden har modtaget en Trippel-A kreditrating fra Bisnode.
Trippel-A (AAA) gives til virksomheder med særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. Der er under 2,3 procent af danske virksomheder, der har denne vurdering. Bisnode analyserer hvert år samtlige danske virksomheders regnskaber, oplyser lpm production.

Selskabet har i 2013 og 2014 foretaget betragtelige investeringer i opgradering af maskinparken. Det har sammen med andre tiltag sikret en stor succes med optimering af produktionen. Senest har virksomheden ansat en eksportchef og er i gang med en mere målrettet satsning på eksportmarkedet, fremhæver direktør Kurt Andersen. 

Læs artiklen HER