« Tilbage

lpm deltager ved DM i Skills

5 af LPM’s 6 lærlinge (Fra venstre: Nikolaj Christiansen, Naruemon Varasin, Victor Egeskov, Louise Eskesen og Magnus Biller).

På billedet 5 af lpm’s 6 lærlinge (Fra venstre: Nikolaj Christiansen, Naruemon Varasin, Victor Egeskov, Louise Eskesen og Magnus Biller).

lpm production vil i Fredericia være repræsenteret af lærling Magnus Biller og industritekniker Nick Grundvad Madsen, som i øvrigt blev Danmarksmester ved Skills i 2011. Herudover vil lpm's administrerende direktør Kurt Andersen og Produktionschef Flemming Tranberg være på standen. Ifølge Sabrina Vestergaard fra Dansk Industri, truer manglen på adgang til kvalificereret arbejdskraft med at blive en vækstbarriere for danske industrivirksomheder i fremtiden.

Ved DM i Skills kan de unges uddannelsesvalg påvirkes, da tusinder af unge fra folkeskolens ældste klasser, og mange af deres forældre, tager en dag på DM i Skills og får inspiration til deres uddannelsesvalg. Jf. SkillsDenmarks egen hjemmeside kæmper omkring 300 lærlinge inden for forskellige fag om at blive landets bedste. DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter, og er bl.a. med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.