lpm production og miljø

Et af de første miljøtiltag vi har gjort hos lpm production a/s, var at skifte den normale skæringsolie ud med vegetabilsk olie, som er mindre belastende for miljøet. Herefter har vi minimeret miljøbelastningen gennem et internt genanvendelsesanlæg til den selvsamme olie. Senest har vi hos lpm udskiftet lysrørene i armaturerne til LED rør. Dette har givet os en samlet årlig kalkuleret energibesparelse på 7 %.

lpm Production og mennesker

Medarbejdernes trivsel og udvikling i jobbet prioriteres meget højt hos lpm production a/s, og vi måler løbende medarbejdernes tilfredshed og agerer på resultatet. Hos lpm production a/s er vi generelt meget bevidst omkring vores ansvar som virksomhed - også for nærmiljøet. Dette er grunden til at vi i stor stil forsøger at løfte en indsats i forhold til arbejdsmarkedet.

Vores Produktionschef Flemming Tranbjerg, har været en voldsom stærk drivkraft i, at vi har taget adskillige medarbejdere ind, som i større eller mindre grad har været marginaliseret på arbejdsmarkedet. Dette har været en stor succes for os. Vi har fået flere af disse medarbejdere fuldt integreret, og nogle har tilmed opnået at være ansat på helt normale vilkår. Flemming Tranberg blev i øvrigt, i 2014, af Varde erhvervsråd, kåret som årets mentor hos private virksomheder.

I samarbejde kan vi skabe det andre kun drømmer om...