« Tilbage

Inspirerende Pressalit-besøg hos lpm

Ved et besøg blev Senior Production Specialist Jan Mortensen, Pressalit, meget imponeret over lpm ’s kvalitetsstyring. Derfor tog han efterfølgende kontakt til lpm ’s kvalitetsansvarlige Nikica Ivo Mrsic, for at høre om han havde mulighed for afsætte et par timer til 6 interesserede fra ledergruppen i Pressalits Supply Chain, som gerne ville have lidt inspiration:

”Pressalit er en god kunde som vi har haft et godt og flerårigt samarbejde med. Derfor sagde vores kvalitetschef Nikica Ivo Mrsic hurtigt ja, til denne forespørgsel,” udtaler administrerende direktør Kurt Andersen.

Kurt Andersen lægger heller ikke skjul på at han er stolt over virksomhedens kvalitetsstyring, og han tilføjer, at besøget fra Pressalit er med til at cementere lpm ’s statement: "I samarbejde kan vi skabe det andre kun drømmer om...”.

Under besøget havde man fra Pressalit’s side især rutiner i forbindelse med opstart, løbende kontroller i produktionen samt anvendelse og udbredelse af SPC i fokus. Derudover ville Pressalit gerne have en generel intro til lpm ’s Q-system, dokumentation, tavlemøder i produktionen og lidt om slutkontrollen. Jan Mortensen havde følgende kommentar til besøget hos lpm:

”Pressalits fokusområde ved dette besøg var de kontrolforanstaltninger, som LPM har indført i deres produktion. En høj grad af anvendelse af SPC, samt gode gennemtænkte rutiner i forbindelse med omstillinger i produktionen virkede meget overbevisende. Ligeledes fandt vi lpm ’s egenudviklede automatiske ”stikprøveudtager” tiltalende."

Stikprøveudtageren sælges under navnet lpm Quick-controller og er en del af virksomhedens Smart Tools serie.